Hundetræning og vejledning

Er du gået i stå med træningen eller har du behov for nye input til den daglige træning

Få en enetime og kom godt i gang med den daglige træning igen.
Det kan både være træning hjemme hos dig eller på gåturen, måske bytræning. 

Her finder du priser på individuelle træningstimer.



Har du brug for hjælp til problemløsning, kan jeg vejlede

Vi kender det alle - hunden får nogle dårlige vaner som vi vænner os til og acceptere for det er jo ikke så slemt. 
Men dårlige vaner har det med at udvikle sig, hvis vi ikke gør noget ved dem.
Ofte er det blot nogle små ting der skal ændres for at både hund og ejer får mere glæde af hinanden, og hverdagen bliver sjovere.

Jeg kan vejlede dig i hvordan du bedst træner din hund for at afhjælpe problemadfærd.

Det kan være for eksempel være at hunden:

 - Har "alene hjemme" problemer
 - Trækker på gåturen
 - Hopper op af gæsterne
 - Gør ad naboen

Jeg kommer på besøg hos dig
Jeg besøger dig og hunden i jeres vante omgivelser, og ser på hundens adfærd.
Jeg arbejder med hunden og vi taler problemerne igennem, så jeg får den viden jeg skal bruge for at kunne vejlede dig om løsninger.
Inden besøget slutter får du en række træningstips til hvordan du kan løse problemet, og jeg viser dig tiltagene i praksis.
Hvis du ønsker det udarbejder jeg en skriftlig vejledning med løsninger og træningstiltag tilpasset jeres bolig og hverdag.

Til et hjemmebesøg er der gratis telefonsupport, hvis der opstår situationer i forbindelse med træningen som du gerne vil have vendt.

Her finder du priser på hjælp til problemløsning



Hvornår går det skævt
Ofte er det i hvalpetiden hunden udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, - en adfærd som pludselig bliver et problem når hvalpen er blevet voksen.

Måske trak hvalpen på gåturene, men det gjorde ikke noget for den var jo så lille, men nu er den en mellemstor hund på 30 kg som er ved at rive armen af ejeren, når den ser en anden hund.

Måske syntes du at det var sjovt og nuttet når den lille hvalp hoppede gøende op af dig og dine gæster, for at få opmærksomhed, men nu er det ikke længere sjovt når hunden med mudrede poter hopper op af Jer for at fortæller at den vil lege.

Mange gange har vi som ejere selv lært vores hvalpe/hunde unoderne, uden at tænke over det, og vi kommer ofte til at forstærke vores hunde i en adfærd vi egentligt ikke ønsker os.

Et klassisk eksempel
Vi siger med glad stemme "JAA, vi skal ud og gå tur, JA vi skal", alt imens vi forsøger at få snoren på en vildere og vildere hvalp som hopper op af døren og os.
Vi er nu ved at lære hvalpen at det kan betale sig at hoppe vildt omkring, den får oven i købet ros med glad stemme.
En dag er hvalpen stor, den har fræset døren op, og hopper stadig op af en ejeren. 
Nu er billedet vendt og ejeren prøver at få hunden til at forstå at den ikke må hoppe vildt omkring ved at skælde ud og råbe "NED" igen og igen. 
Hver gang hunden skal ud gentager mønstret sig, og hunden maser stadig rundt - hver gang i en forvirret blanding af glæde over at skulle ud og i angst for ejerens rasen.

Mange gange tror hundeejere at hunde blot skal have skæld ud hver gang hunden gør noget de ikke ønsker, men de glemmer at vise hunden hvilken anden adfærd den skal sætte i stedet for den uønskede. 
I tilfældet hvor hunden hopper når den skal have snor på, er den bedste strategi at vise hunden at den intet får ud af at hoppe.
Vend ryggen til hunden til den holder op med at hoppe og står med alle poter på gulvet. 
Nu er det du roligt skal sige dygtig og give hunden snoren på. 
Hvis det at du henvender dig til hunden sætter hopperiet i gang igen, vender du dig blot om igen, til den står stille.
Ros igen for rolig adfærd og sæt snoren på.
Herved viser du hunden hvad du ønsker og hvad der kan betale sig.
Og du viser det på en venlig og tydelig måde.

Det handler om at være tydelig med stemme og kropssprog, og altid at være konserkvent. 
Altid vejlede hunden og vise den hvad det er du ønsker.

At være konserkvent er ikke det samme som at være hård ved hunden, det betyder blot at du altid mener det samme både i dag og i morgen og at reglerne for hunden altid er de samme.